I mit arbejde med mennesker, bruger jeg mig selv som et levende spejl. Jeg tapper ind i den energi og kemi der opstår imellem os. Det føles ikke som terapi, men en dyb samtale mellem to mennesker, hvor der er tillid, nærvær og forståelse. Jeg er tovholder og mærker ind, reagere og snakker ind i det, du måske helst ikke vil se på og indrømme. Det er ikke et angreb, det er et kærligt los i rumpetrus til at få taget hånd om det du nægte at se, men som samtidig, er det der spænder ben for dig.
Vi mennesker har et sansesystem, som vi slet ikke bruger - nok. Det er fremtiden, det er det nye sort! Vi skal "bare lige" lære at bruge det. Det er vores følelser, vores intuition og mavefornemmelse, - dette skal vi udvikle på OG BRUGE!!! Det er vejen ind til vores egen lykke.
På vores vej til at blive mere bevidste/bedre udgaver af os selv, er vi død og pine nødt til at blive bedre til at stå ved os selv. 1 skridt er at lytte indad. 2 skridt føles langt mere farligt, - det er at handle det ud, vi mærker indeni. Vi skal simpelthen være tro mod os selv. Dén funktion skal trænes.
Når vi lukker ned for vores følelser og intuition, - når vi ikke vil lytte til vores indre, så opstår mindreværd, stress, angst osv.. Følelser og intuition er vores absolut fineste redskaber til at finde ind i vores essens, - og det er derinde vores rigtige styrke er og vores autentiske jegér bor.
- Vi skal leve! Ikke bare overleve, men LEVE!! - Vi styrer selv, bevidst eller ubevidst.
Vi vil alle gerne kærligheden. Den kommer i mange former og størrelser, den er overalt.
- Jeg inviterer dermed sagt, til at få kigget indad og at få det sande jeg, sat fri!
Jeg taler i mit foredrag om selvværd og selvindsigt, og om hvor vigtigt det er at vi tager kærligt vare på os selv. Jeg beretter igennem min historie om et hårdt levet liv. Så hårdt at jeg bogstaveligt talt var ved at blive slået ihjel af det. Døden viste mig noget, der senere skulle gøre at jeg fik mig selv og mit liv på ret køl igen.